Fra Støtteforeningens generalforsamling d. 26. febr. 2020

 

 

Støtteforeningen for Randers Friplejehjem www.randers-friplejehjem

Formand: Karin Palmqvist, Park Alle´1A, 8960 Randers

Mail: palmqvist52@gmail.com

Tlf. 61460761

Cvr. 39015269

 

Formandsberetning v. generalforsamling i Støttekredsen for Randers Friplejehjem 2020.

 

Ja, så er der allerede gået et år, siden vi havde den første generalforsamling i Støttekredsen for Randers Friplejehjem

Hvad er der så foregået i dette år?  Er vores formål med dette hus på vej til at blive opfyldt? Hvor langt er vi nået i denne proces?

Det vil jeg komme lidt mere ind på.

I bestyrelsen har vi haft 8 bestyrelsesmøder siden sidste generalforsamling.  Der har været mange nye ting at tage stilling til – alt er jo første gang, – og hvordan er det så lige man gør det. Så har det været rart, at samles, og se hinanden i øjnene, og få retning på de forskellige aktiviteter. Fremadrettet, er det vores mening at skrue lidt ned for antal bestyrelsesmøder, så må vi se, om det lader sig gøre.

Aktiviteter, ja, det er jo det, som det mest drejer sig om i støttekredsen, – at opfinde nye akt. – at få dem sat i kalenderen, og ikke mindst at finde frivillige til de forskellige opgaver. Det er spændende, og givende.

Der var mange, som meldte sig ind i støttekredsen i begyndelsen, – denne fart har taget af, men der kommer heldigvis ofte nye medlemmer til stadigvæk, og vi håber bestemt, at det altid vil være en voksende størrelse.  Vi er nu 132 medlemmer fordelt på 91 husstande. – så hermed en opfordring til jer alle, – at hyre nye medlemmer til støttekredsen.

Der har været afholdt flere store begivenheder i huset i året – Det startede med Åbent byggeri i august sidste år – og så indvielsen i september. – Julemarked, som vi allerede har sat dato på igen til sidst i november i år.

I dec. Var der kor, der sang julen ind en eftermiddag, – Luciapigerne fra Enghøj, – og juletræet, der blev pyntet. Juleaften og nytårsaften, var der også frivillige, der deltog, og gjorde dagene og aftnerne til noget særligt for beboerne. Der er sat dato på flere af disse arrangementer i det nye år.

Her i år har der jo været frivillighedsfesten, som stort arrangement, og den er vist lagt fast som et årligt arrangement også.

Så bliver der arrangeret en høstfest, – og midsommer, skal nok også markeres, selvom vi venter med den helt store fest til næste år. Vi har talt om helstegt pattegris, – og fest på terrasserne. Ja, – Vi ønsker os en stor gasgrill, så vi kan lave grillaftner på terrasserne til sommer.

Så vil jeg lige slå et slag for vores indsamling til en bus, – en indsamling, som vi påregner at sætte gang i så snart som muligt med forskellige events og hvad vi kan finde på. Gode ideer modtages med tak.

Så er der jo alle de ugentlige ting, der foregår. Strikkeklubben hver tirsdag formiddag, – bankospil hver tirsdag aften, – Bibelfortælling en gang om måneden, – Freddy og Jytte, der kommer og spiller og synger med beboerne en gang om måneden, – Der er startet en klub op, der hedder ”Kun for mænd”. – som også samles en mandag om måneden.

Der er småkagebagning hver onsdag – Så er der dyreholdet, der passer geder og høns. – der skal lige i morgen være et møde, som Thomas pedel har samlet os til, så vi kan blive helt opdateret på hvordan vi gør.  Lige i går skete der jo noget trist. Vores lille sorte gedemor Zera fik veer, og skulle føde et kid. Desværre blev det til et kejsersnit, og kiddet var dødt, så trist. Det er jo det der skeer, desværre. Nu håber vi alle, det går bedre med vores anden gedemor, som også venter kid.

Ikke at forglemme, – det der er NERVEN her i huset, det som vi lever af. Den daglige morgensang/ andagt, – hvor dagens ord bliver læst op, og der lige bliver delt hvad der skal foregå denne dag. – Gudstjenesterne hver anden søndag, hvor der også er frivillige, der stiller op. Vi har i efteråret haft 6 gudstjenester og her i foråret – indtil sommer, vil der være 13 gudstjenester.

 

Så ja, indtil nu, synes vi selv, og det håber vi også at det er sådan, at Støtteforeningens formål med dette hus er på vej til at lykkedes, – at medvirke til at skabe et hjem, hvor beboernes behov – i samråd med personalet er i højsædet. At der foregår noget ekstra – udover den daglige dag, – som er med til at give dagene lidt mere kulør, og glæde.

Vores visioner er i hvert fald, at vi som støtteforening altid må være i bevægelse, og se de behov, som opstår, og være der som det ekstra krydderi på tilværelsen.

Jeg vil gerne sige tak til Vores ”hovedbestyrelse”, for godt samarbejde. Vi kan altid komme og få en snak, og jeg tror godt, jeg kan sige fra os alle i bestyrelsen, at Randers Friplejehjem er en opgave, som begge bestyrelser står sammen om…. og det er da så hyggeligt, når man stikker hovedet ind herude en almindelig formiddag, ja så er der ofte en af jer fra bestyrelse, der også lige er herude. .- Så Randers Friplejehjem, – ”Stedet hvor man mødes!! Vi glæder os til det videre samarbejde med jer.

Tak til dig Birte, og dit personale. Det er jo jer, der sætter dagsordenen, og det er vi glade for. Det er altid hyggeligt at kommer herud, uanset, om vi har noget at gøre, eller vi bare kommer forbi. Vi føler os altid velkommen.

Tak til alle jer – frivillige, og medlemmer. – I er med til at støtte op om Randers Friplejehjem på mange forskellige måder. Tak til jer alle.