Nyhedsbrev marts 2020

-Den selvejende institution Randers FriplejeHjem

– Støtteforeningen for Randers Friplejehjem

 

 

Kære Støttemedlem/Frivillig for Randers Friplejehjem

                                                                                                                                                                                                                                  N y h e d s b r e v    M a r t s    2020  

 

Dette nyhedsbrev kommer meget til at omhandle Corona virus krisen

 

Corona virussen

Lige pludselig blev Danmark meget forandret på grund af corona virussens

indtog i vores land. I skrivende stund er landet mere eller mindre lukket

ned til den 13. april 2020 i håb om, at minimere spredningen af virussen.

Situationen er alvorlig og skal tages alvorligt – særligt for udsatte grupper i

vores samfund.

På Randers Friplejehjem blev der hurtigt iværksat tiltag for beboerne og personalet.

Bla. har vi været nødsaget til at bede beboerne opholde sig i deres lejligheder, og

derudover er det besluttet, at kun det personale der er nødvendig for driften, har

adgang til friplejehjemmet. Desværre er det ikke muligt p.t. for pårørende, at kunne

besøge deres familiemedlem. Dette for at skærme beboerne, og personalet mest

muligt fra smittefare.

 

Vores beboere har dog mulighed for at komme ud og nyde det dejlige forårssolskin

og gåture hvilket benyttes flittigt. Vores leder – Birte og hendes personale – forsøger

på bedste måde, at få en så god hverdag for beboerne som muligt i den givne

situation.

 

P.t. har vi ikke – og har ikke haft – nogle smittede blandt vores beboere, og ej eller

blandt personalet, og det er vi meget taknemmelig og glade for.

 

I bestyrelserne er vi bevidst om, at de restriktioner vores leder Birte har iværksat, er

meget indgribende ikke kun overfor beboernes dagligdag men også i forhold til

pårørende og andre, men de er nødvendige. Restriktionerne er iværksat af hensyn

til de beboere, som vi har fået betroet ansvaret for, og som er en meget udsat gruppe.

 

Derfor skal vi beskytte dem så meget som muligt og det ligger os meget på sinde,

Vi vil gøre alt hvad der er muligt for at undgå at Corona smitten kommer ind på vores friplejehjem. Dette scenarie vil vi gøre alt for at undgå. Der er stor forståelse fra

vores beboere for de tiltag, der er taget for at beskytte dem.

 

Vi vil gerne opfordre vores støttemedlemmer til at være i forbøn for vores beboere og

vores personale.

 

I bestyrelsen har vi i nogle dage tændt fakler udfor hver enkelt lejlighed om aften

for at minde vores beboere om, at vi tænker på dem, og vil gerne være med til, at

tænde et lys for dem i håb om, at opmuntre dem. Vi har også pyntet vores drivhus

med lys og en ”bållampe” – dette også for at lyse op.

 

Støtteforeningens bestyrelse har en dag været på plejehjemmet med en blomst

til hver beboer, og sat forårs buketter op flere steder på plejehjemmet – dette også

for at minde beboeren om, at vi er mange der tænker på dem og også har dem med

i vores forbøn (blomsterne blev sat ved døren, og personalet delte blomsterne ud)

Det var en glæde for både beboere og personalet.

 

Disse initiativer har skabt glæde hos beboerne, og de har udtrykt stor taknemlighed

for alt det, som der bliver gjort fra de frivilliges side.

 

I begge bestyrelser vil vi fortsat tage initiativer, der kan skabe lidt lys – livsglæde –

og opmuntring for vores beboere – for vi ønsker at stå sammen med vores beboere

men det må desværre være på afstand. Når krisen er ovre, og det igen er sikkert, at

mødes, glæder vi os til at kunne give hver enkelt beboer et stort bamseknus!

 

Lad os alle hjælpes ad i denne svære tid med, at stå sammen omkring vores beboere,

og ikke mindst også omkring vores personale, som yder en fantastisk indsats. Vi er

afhængige af vores personale, og er dem meget taknemmelig over deres indsats også

nu i denne svære tid.

 

Aflysning af alle arrangementer

Alle arrangementer er aflyst på vores friplejehjem indtil videre, og i hvert fald til

den 13. april 2020 på baggrund af myndighedernes udmeldinger om, at begrænse

samværet med andre. Der vil blive udsendt et extra nyhedsbrev når situationen

forhåbentligt snart bliver normaliseret. Men det er vores vurdering, at Corona krisen

kan blive af længere varighed, og at der formentligt vil blive brug for restriktionerne

også efter den 13. april 2020. Men vi følger situationen tæt.

 

Geder

Vi har fået et fint lille kid for nogle uger siden og det trives godt. Desværre gik det ikke

så godt med den anden drægtige ged hvor kiddet desværre ikke overlevede.

Vores gedebuk blev desværre syg for nogle dage siden og måtte aflives. Men beboerne har fulgt meget med i vores geders liv og det er godt at komme ud og se til dem. De tre tilbageværende geder hygger sig med hinanden. Da vi ikke ved om gedebukken er blevet fodret med noget den ikke kunne tåle, så står der nu på skilte, at fodring ikke er tilladt.

 

Mange af områdets beboere kigger forbi med deres børn og ser til gederne og hønsene.

Det er rigtig hyggeligt og mange fra kvarteret omkring os, går ture på vores stier, og det er dejligt at se, at haven bliver brugt.

 

 

 

 

 

En hilsen fra Støtteforeningen:

Jeg sidder her med bogen, hvor jeg holder styr på de forskellige arrangementer, som vi har planlagt i Støtteforeningen. Aftaler bliver løbende aflyst, og lige nu ved vi ikke hvornår vi igen får mulighed for at samles.

Jeg vil holde alle jer frivillige orienteret, der har budt ind på kommende arrangementer her i foråret. Så når vi igen er klar til, at må mødes, får I besked.

Jeg forsøger dog snart at finde frivillige til arrangementer, der skal løbe af stablen sidst i juni og i august.  En underlig og surrealistisk tid, vi lige nu befinder os i.

Vi har i støtteforeningen forsøgt at være kreative i, at finde på aktiviteter, der kan forsøde tilværelsen en smule for beboerne, som jo er nødt til at opholde sig i deres lejligheder.

Vi havde en snak om, at vi måske kunne lave et alsangs arrangement, men vi måtte opgive da, vi ikke kunne gøre det sådan, at alle beboere kunne høre sangen.

Så hvis nogle af jer støttevenner har en ide til aktivitet, der kan skabe lidt afveksling for vores beboere, så er vi meget modtagelige for input.

Ellers må vi nyde forårets komme, og se hvordan naturen folder sig ud. Tænde lys for hinanden, ved gode samtaler på enten telefon eller mail. Minde om, at vi har en stor Gud, som har omsorg for os, og kender til de udfordringer og bekymringer som fylder os.

 

Med disse ord vil vi ønske jer alle en rigtig god påske.

Efter den 13. april 2020 vil vi udsende et extra nyhedsbrev om hvordan

situationen ser ud til den tid.

 

Kærlig hilsen

 

Karin Palmqvist                                                                                                                                Flemming Østergaard

Formand for Støtteforeningen                                                                                                      Formand for Randers Friplejehjem

Mail: palmqvist52@gmail.com                                                                                                    Mail: fle@paradis.dk

Telf  6146 0761                                                                                                                                 Telf  2494 8117