Glædelig påskehøjtid til alle – trods coronatiden

Vi er på Randers Friplejehjem indstillet på at skulle fejre påskedagene uden besøg af pårørende. Det bliver derfor på mange måder en meget anderledes påske i år.

Restriktionerne for besøg af pårørende på landets plejehjem er blevet udvidet, så der nu ikke kun er forbud mod at komme ind på Plejehjemmet, men at det nu også omfatter pårørendes besøg i vores dejlige have. Haven er derfor fra nu og indtil videre, kun for beboere og personale, og så gederne og hønsene.

Vi vil fortsat gøre hvad vi kan, for at hjælpe til med at få skabt kontakt mellem beboere og pårørende. På skype, Facetime og på telefonen. Sådan at I som pårørende stadig kan få snakket sammen, og følge med i hinandens liv.

Jeg ved, at dette ikke er en populær beslutning. Mange havde set frem til at komme her på besøg i haven i påskedagene, og se ind til beboerne. Men vi vil følge restriktionerne, og så sikre os bedst muligt.

 

Jeg håber på jeres forståelse for, at vi følger myndighedernes anvisninger, og vi ser frem til, at vi igen kan få normale tilstande.

 

Hjertelig hilsen

Birte Simonsen