Vaccination på Randers Friplejehjem søndag d. 24. januar

Søndag d. 24. januar vil vi igen få vacciner til Friplejehjemmet. Det er så anden gang vaccinen gives. Det vil foregå ved 15 tiden, hvor der læge Kristin Kristiansdottir kommer her, og alle som vaccineres skal observeres 15 minutter efter vaccinationen.

Det er vel nok en lettelse, at vi når den milepæl. Risikoen for at få Covid-19 ind på plejehjemmene har aldrig været større end nu.

 

Besøgsrestriktioner gælder stadig: 3 navngivne pårørende må komme i beboernes lejligheder, og der må højst være 2 pårørende ad gangen.

Tak til alle jer pårørende , at I er så påpasselige med at bruge værnemidler, er forsigtige og afbryder smitteveje, når I er besøgende hos jeres kære.

 

Medarbejderne er siden før jul blevet testet 1 gang om ugen og fra uge 4 øges hyppigheden, og at det nu bliver 2 gange om ugen.

 

Tak til alle for gode tanker for os alle på Friplejehjemmet.

Med venlig hilsen

Birte Simonsen