Om os

Om os

Målsætning

Du og dine nærmeste møder mennesker, som ud fra dine individuelle ønsker og behov støtter op om at kunne leve længst muligt i egen tilværelse.
Sammen med beboere, pårørende og lokalsamfundet skaber vi et hjem,hvor det kan mærkes at livet leves!

Vision

Vi ønsker at være et friplejehjem i særklasse, hvor kvalitet, respekt, samarbejde og anerkendelse er i fokus. På Randers Friplejehjem stiler vi mod stjernerne.

Forklaring

Randers Friplejehjem ønsker at være et sted med muligheder, der giver plads til det, der betyder noget for hver enkelt beboer,( som f.eks. at holde husdyr). Randers Friplejehjem ønsker at være et sted, hvor det er rart at bo, gæste og arbejde og hvor pårørende føler sig velkomne og har lyst til at være en aktiv del af livet.

Randers Friplejehjem ønsker at være et sted, hvor beboerne bevarer deres selv- og medbestemmelse så længe de magter det. Randers Friplejehjem ønsker at være det naturlige mødested for ældre i Randers. Randers Friplejehjem tager udgangspunkt i det kristne livs- og menneskesyn med baggrund i folkekirkens bekendelsesgrundlag, og giver plads til alle trosretninger

Værdigrundlag

For at leve op til visionen om at være et plejehjem i særklasse finder vi værdierne kvalitet, respekt, samarbejde og anerkendelse vigtige.

Kvalitet er for os

Vi prioriterer pleje og omsorg af høj standard, leveret af veluddannet personale. Aktiviteter tilpasses individuelt efter hver beboers ønsker og behov. Alle beboere har en fast kontaktperson, og vores personale er nærværende og dygtige til at kommunikere effektivt. Desuden sikrer vi, at beboerne nyder velsmagende mad.

Samarbejde er for os

Beboere, pårørende og personale deltager i et ligeværdigt samarbejde for at sikre de bedst mulige levevilkår. Alle medarbejdere arbejder naturligt sammen på tværs af faggrænser og andre skel. Dialog er en integreret del af atmosfæren på Randers-Friplejehjem, og alle har løbende adgang til relevant information.

Anerkendelse er for os

Vi værdsætter og anerkender forskelligheder i meninger og holdninger, og vi stræber sammen efter de bedste løsninger. Med dette værdigrundlag ønsker vi at give alle beboere på Randers Friplejehjem mulighed for at leve så længe som muligt i deres egen tilværelse.

Respekt er for os

Vi udviser respekt for beboernes daglige ønsker og respekterer det liv, de har levet, samt den måde, de ønsker at leve på nu.

Scroll to Top